M
slideshow
  • Afgangsfilm sommer 2022

spacermedium
premiere

Velkommen

til premiere i Grand Teatret!

Onsdag d. 22. juni vises forårsholdenes afgangsfilm; Film-basis kl 11:00 og Film-overbygning kl. 13:30

Billetter er gratis og kan bestilles i biografen: Grand Teatret, Mikkel Bryggers gade 8, tlf: 33151611 - OBS, kun få!

9 kort/novellefilm/dokumentarfilm

Igen konstaterer vi at vores elever trods forskellige genrer og stilarter, på mystisk vis udvikler historier der strejfer samme temaer og dramatiske problemstillinger. I år handler filmene om møder mellem mennesker i krise, boostet dramatisk af en uønsket ankomst eller aparte eller pinlig situation. Hvad gør vi når vi mister grebet, kontrollen og når planen smuldrer.

Pigerne ankommer til den intime fest med de tre drenge, men toilettet er blokeret efter at Tommy har tømt ryggen.

Laura har inviteret sine to bedste veninder på landet for at gennemføre et wannabe hekseritual. Hendes plan bliver forpurret af den eksotiske Zoe’s ankomst i idyllen. Hvem er den mest heksede heks?

Fire veninder mødes hos Vivian der er blevet svigtet af sin mand. Med rødvin og i stanken af afbrændte herreskjorter, udfolder og udlever veninderne deres feministiske hævnfantasier.

Linn skal i sommerhus med sin voldelige kæreste Johan. Ankomsten af Johans lillebror og nye kæreste, tvinger Linn til for første gang at konfrontere sin sadistiske svagpisser af en kæreste.

Charlie har købt ind på guruen Leonardo’s gyldne løfter om healing på hans tvivlsomme yoga/helse-resort. Men den cerutrygende rengøringskone Kim bringer Charlie ud af koncepterne: Hvem er den virkelige healer på stedet?

Emma længes efter at høre til og er fascineret af en bande af rå poptøser. Emma vælter i bogstavelig forstand ind i de tre hårde piger og må vise sit mod, sin handlekraft og sin vilje til at udfordre gruppens hierarki for at komme tættere på pigerne.

I refugium søger Esther ensomhed i et lånt sommerhus efter et forlist forhold. Hun vil bevise at hun kan stå selv og fuldføre sin veltilrettelagte handlingsplan, der omfatter bygning af en havebænk. Problemet er at Esther ved ankomsten til sommerhuset møder en frimodig nøgen mand, der også tror at han skal have huset helt for sig selv.

Sune opsøger sin fortabte storebror Joakim, der sætter sin båd i stand efter en længere sørejse langt, langt væk fra familien. Mens de sliber og maler og forbereder sig på to søde pigers ankomst til grillfest, finder de to brødre sammen i konfliktfyldt afsløring af hinandens svagheder og styrker.

I en dokumentarfilm fortæller fire modige unge kvinder om deres oplevelser, der fører til abort og efterfølgende krise og refleksioner. Filmen er ubehageligt aktuel og tankevækkende.

Vi ses i Grand!

KBH FILM & FOTO SKOLE

Kbh Film & Fotoskole er engagerede elever der mener det alvorligt og arbejder hårdt. Skolen er professionelle lærere som har stærkt fokus på elevernes individuelle intentioner og potentialer. Sådan bidrager skolen til din personlige udvikling, som fotograf eller filmmenneske, eller noget andet som du får åbnet dine øjne for hos os. Skolen er ikke leverandør til hoffet, men er en af de vigtigste platforme i København for udvikling af nyt film og fotograftalent. Vores tidligere elever kommer i overvældende omfang ind på prestigefyldte kunstneriske og professionelle videreuddannelser, herhjemme og i udlandet.

KONTAKT

KBH Film & Fotoskole
Trekronergade 126 F, 1
2500 Valby
Tel:  +45 33 25 05 95  - alle hverdage fra kl 9:00

CVR: 13892539

Mail kontor: info@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Film: film@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Foto: foto@kbhfilmogfotoskole.dk