M
filmlinjen
  • Filmlinjen

spacersmall
richtext

No ordinary film school

KBH Film&Fotoskole er anderledes, fordi her er fri adgang for alle der har lyst til at lære film, og fordi vores mission ikke er at udpege talent, men at medvirke til at styrke vores elevers lyst til at tænke og arbejde som filmskabere
filmlinjen

Why?

What if?

What happens next?

Den gode film besvarer de spørgsmål på en måde som er både relevant og underholdende for sit publikum.  Når du har lært at give netop de spørgsmål en virkningsfuld  filmisk form er du blevet filmskaber.

Filmlinjen

Filmisk håndværk og fortælleteknik i praksis er det, KBH Film og Foto Skoles filmkurser handler om.
Vores skoles gode ry og renommé er baseret på at vi er en ærlig, filmisk testbane for vores elever. På Filmlinjen får Du en unik mulighed for at få greb om redskaberne i den filmiske værktøjskasse i overenstemmelse med dine egne ambitioner og ideer.
(Hvorfor vil du anbefale skolen til venner?)

Fordi det er en god og kompetencegivende skole, den giver mulighed for at øve sig i og lege med filmmediet, hvilket er meget afgørende for at udforske og lære at beherske sit filmsprog, og for at blive en dygtig filmskaber. Skolen er et fantastisk springbræt til en uddannelse indenfor film, eller gå direkte til at arbejde i filmbranchen"  (Signe Kaufmann, uddannet klipper fra Den Danske Filmskole)

Optagelse
Optagelse på vores kurser på Filmlinjen er baseret på samtaler, hvor vi sammen finder ud af om vores skole har det som du skal bruge til at komme videre. Uanset om du kommer med en gedigen filmisk erfaring eller du starter fra bunden, vil vi kunne udfordre dig, sætte dit talent og din kreative samarbejdsevne på en seriøs prøve og efterlade dig med en viden om, at du har givet din tid og dit engagement godt ud.

Vi vil og kan ikke garantere dig en filmkarriere. Det er dit talent, din udholdenhed og kreative målbevidsthed i sidste ende ansvarlig for. Konkurrencen i filmbranchen er benhård og heller ikke Den Danske Filmskole kan love alle sine studerende brancherelevant arbejde efter endt uddannelse.

På Filmlinjen er vores ambitionsniveau højt både på egne og vores kursisters vegne. God professionel filmproduktion er et resultat af godt uddannede og erfarne filmarbejderes og filmkunstneres teamwork.
Vores skole er ikke hele vejen, men Filmlinjen kan være en vigtig, indledende del af den.

Søren

Søren om skolens filmundervisning:

Vi har mange års erfaring med at kvalificere vores elevers kreative uddannelsesvalg. Vi har prøvet det meste og har lært af vores fejl og erfaringer. Vi er hverken en elitekunstskole eller et beskyttet værksted. Vi ser film som et håndværk man kan blive god til, en kommunikationshandling der kan lykkes, en ting som bliver meningsløs hvis ikke den giver oplevelser og vækker følelser og skaber indsigt hos andre end dem der laver filmene.

 

Skriv til Filmlinjen på film@kbhfilmogfotoskole.dk

spacersmall
filmbasis

Film-basis

spacersmall
filmoverbygning

Film-overbygning

spacersmall

KBH FILM & FOTO SKOLE

Kbh Film & Fotoskole er engagerede elever der mener det alvorligt og arbejder hårdt. Skolen er professionelle lærere som har stærkt fokus på elevernes individuelle intentioner og potentialer. Sådan bidrager skolen til din personlige udvikling, som fotograf eller filmmenneske, eller noget andet som du får åbnet dine øjne for hos os. Skolen er ikke leverandør til hoffet, men er en af de vigtigste platforme i København for udvikling af nyt film og fotograftalent. Vores tidligere elever kommer i overvældende omfang ind på prestigefyldte kunstneriske og professionelle videreuddannelser, herhjemme og i udlandet.

KONTAKT

KBH Film & Fotoskole
Trekronergade 126 F, 1
2500 Valby

Mail kontor: info@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Film: film@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Foto: foto@kbhfilmogfotoskole.dk

Tel:  +45 33 25 05 95  - alle hverdage fra kl 9:00