M
premiereigrand
  • Afgangsfilm efterårshold 2019

spacermedium
richtext

Premiere i Grand Teatret

Velkommen til premiere på afgangsfilm onsdag d. 18. december!

Film-basis vises kl 12:00 og Film-overbygning kl. 14:00

Billetter er gratis og bestilles via grandteatret.dk eller kino.dk

Efterårets filmelever breder sig vidt:

I Osworld får en dødspornografisk YouTuber et tilbud han ikke kan afslå. 

I pilotepisoden Skadedyr vil ingen voksne lytte til Aksel, da han fortæller at hans bedste ven bliver mishandlet af sin stedfar. Aksel og hans venner må derfor tage sagen i egen hånd på Halloween aften. 

I 4142 besøger vi en del af danmark vi ikke er vant til at se på film. En ung jurastuderende må vende hjem, og konfronterer sin fortid i søgen efter sin forsvundne bror. 

Manchild følger en far der tager sin søn med til sverige for at gøre en mand ud af ham så han stopper sit klynkeri. Intet går som planlagt, og dét er før faren kommer til at skyde efter en svensk feminist da de er på jagt i skoven. 

I pilotepisoden til Scout følger vi model-scouten Ellie der er på jagt i københavn hvor hun håber at nedlægge den næste store supermodel. 

I pilotepisoden Knæk følger vi en ung håndværker der kæmper for at skabe trygge rammer for sin gravide kæreste. Det går af helvede til, men da han henter en løsladt kammerat, tilbyder en ny mulighed sig. 

I Pilotepisoden Deal møder vi den socialt akavede Lilly som har første dag på et nyt gymnasium. En misforståelse fører til den næste, og pludselig er Lilly kendt som gymnasiets mystiske storpusher.

I Pilotepisoden Polly Pocket er fotografen Petra midt i et samleje med sin søde og enormt kedelige kæreste. Et møde med en excentrisk kunstner bliver startskuddet til en orgasmisk tour de force igennem Københavns kreative avantgarde.

I dokumentaren Lilly & Sweetie følger vi Lilly på 5 år, der starter op i et rideterapeutisk forløb. Lilly er diagnosticeret med infantil autisme og har svært ved at tilpasse sig i en verden, med mange forventninger. Men hvad sker der, hvis man slipper forventningerne og lader en hest og en lille pige møde hinanden i naturen? 

spacersmall

KBH FILM & FOTO SKOLE

Kbh Film & Fotoskole er engagerede elever der mener det alvorligt og arbejder hårdt. Skolen er professionelle lærere som har stærkt fokus på elevernes individuelle intentioner og potentialer. Sådan bidrager skolen til din personlige udvikling, som fotograf eller filmmenneske, eller noget andet som du får åbnet dine øjne for hos os. Skolen er ikke leverandør til hoffet, men er en af de vigtigste platforme i København for udvikling af nyt film og fotograftalent. Vores tidligere elever kommer i overvældende omfang ind på prestigefyldte kunstneriske og professionelle videreuddannelser, herhjemme og i udlandet.

KONTAKT

KBH Film & Fotoskole
Trekronergade 126 F, 1
2500 Valby
Tel:  +45 33 25 05 95  - alle hverdage fra kl 9:00

CVR: 13892539

Mail skoleleder: soren@stilskarpt.nu
Mail kontor: info@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Film: film@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Foto: foto@kbhfilmogfotoskole.dk