Vi glæder os vildt til at invitere jer indenfor til fernisering på fotoelevernes udstilling, som vi denne gang holder hos Ungt Rum i Griffenfeldsgade på Nørrebro.
Udstillingen viser fotoelevernes afgangsprojekter, der berører både det poetiske, konceptuelle og dokumentariske. Værkerne tager form i alt fra prints til bøger og installationer.
Du kan komme med på en fotografisk vandring fra København til Hundested og tilbage igen. Eller med på en tur til Beiruts undergrund.
En af eleverne tackler sin egen ordblindhed, en anden bygger fotografiske mosaikker af diasfilm, mens flere arbejder helt tæt på sig selv og undersøger samfundets skønhedsidealer og krav om at fremstå perfekt.
Fælles for værkerne er en lyst til at fortælle, eksperimentere med fotomediet og kaste et kritisk og undersøgende blik på emner, som optager os – enten som individ eller samfund.
Vi byder på lidt at drikke, så tag din ven under armen og kig forbi Ungt Rums hyggelige lokaler, og bliv klogere på fotografiet.
Efter ferniseringen er udstillingen åben fra 11. - 16. december fra kl. 12.00 til 18.00
For mere information kontakt os på: foto@kbhfilogfotoskole.dk og se www.kbhfilmogfotoskole.dk for mere info om KBH Film & Fotoskole.
Foto © Oliver Thrane.