M
storylabfreestyle
  • Storylab-freestyle

spacersmall
storylab

HANDS-ON MANUSKRIPTKURSUS

Fem Storylabdeltagere videre i 2015: tre på filmskolen Super16's manuslinje og to på den Danske Filmskole (hhv. manuskript- og instruktørlinje)

"Her begyndte jeg som manusforfatter og kan varmt anbefale kurset til alle, som gerne vil befri sin indre manusforfatter"
Morten Mortensen, uddannet på Super 16's manuskriptlinje

"Det her er et genialt tilbud, så fremt man har en eller anden form for skriverkarl (M/K) i maven.
Mads Rosenkrantz Grage, manuskriptforfatter

KBH Film&Fotoskoles Storylab er et 6-ugers intensivt manuskriptkursus med fokus på at skærpe deltagernes praktiske skrivefærdigheder og dramatiske forståelse. Kurset bliver gennemført af unge, filmskoleuddannede manuskriptforfattere, der er i fuld gang med deres egne professionelle skrivekarrierer.

Storylab henvender sig til mennesker med seriøse ambitioner om at blive manuskriptforfattere. Vi har gennemført succesfulde, intensive Storylab forløb i flere omgange. Disse korte forløb har givet deltagerne erfaring og skriveportfolio, som har spillet en afgørende rolle for deres succes med professionel videreuddannelse på bl.a. Filmskolens manuskriptlinje, og på Super 16.

Storylab har således i praksis fungeret som springbræt til prestigefyldte professionelle uddannelsesforløb og har befordret professionelle skrivekarrierer. Denne rolle har Storylab kun kunnet fastholde i et mix af to ting: Et unikt fokus på filmisk og dramatisk kommunikation i den filmiske skrivekunsts bedste traditioner og deltagere, der har været disciplinerede, tilstrækkeligt erfarne, målrettede og ambitiøse.

Kursusdeltagerne har gerne forudgående skriverfaring, men er først og fremmest indstillede på at arbejde intensivt med at udvikle, forædle og skrive sin egen fiktionshistorie i novellefilmsformat på basis af de inputs, benspænd og konditioner, som rammesætter forløbet. Man skriver individuelt, men skal være indstillet på at læse op, dele ideer og koncepter med de andre på holdet samt give og modtage kritisk og konstruktiv feedback. Man forlader kurset med et gennemarbejdet manuskript i novellefilmsformat.

HVORFOR?
At skrive til film er en helt særlig disciplin. På den ene side skal et manuskript være et let tilgængeligt arbejdsdokument for et filmhold, hvilket kræver stor sproglig præcision og enkelhed. På den anden side skal læseren forføres, inspireres og bevæges. Evnen til at gøre den stramme form levende og sanselig er imidlertid ikke kun afgørende for manuskriptforfattere, men er en værdifuld kompetence for alle, der arbejder med formidling. Narrative værktøjer og filmisk skrivehåndværk kan således være med til at give både forfattere såvel som akademikere og journalister ny inspiration til at bruge deres skrivekompetencer produktivt. Kurset er med andre ord for alle der har brug for at udvikle deres evne til at udtrykke sig enkelt, metaforisk, sanseligt og dramatisk.

HVORDAN?
”Praksis før teori” er kursets grundlæggende filosofi. At skrive dramatisk handler først og fremmest om at sanse og lade sig forføre af det, der tænder, inspirerer og overrasker. Dernæst kommer analysen og værktøjerne. Tankerne. Vi starter derfor forløbet med en vifte af korte skriveøvelser der sætter gang i fingrene og fantasien. I stedet for lange dage med teoretisk dramaturgiundervisning foran tavlen, er det med udgangspunkt i disse konkrete tekster, at vi skridt for skridt taler om dramaets grundsten; vilje, modstand, konflikt, karakter, udvikling, undertekst, vendepunkter, struktur etc. Dernæst går vi i gang med at udvikle historierne til en 15 siders novellefilm, som vil blive kursets endelige produkt. I denne proces vil vi arbejde med korte, men overskuelige deadlines, ligesom vi også her vil vi tage teorien undervejs, således at fokus bevares på at skrive snarere end at tænke. Udover skriveopgaverne og undervisningen vil vi naturligvis også se et hav af scener og filmklip til inspiration og diskussion. Kurset sluttes af med en ”reading” hvor deltagerne vil få den uvurderlige oplevelse at høre deres novellefilm blive læst højt og få liv af et hold skuespillere.

UNDERVISERE:
Christoffer Örnfelt og Mikkel Bak Sørensen - begge  uddannede fra Filmskolens manuslinje i 2011.

Kurset bør betragtes som fuldtidsbeskæftigelse i de seks uger, det står på, og vil både omfatte undervisning og øvelser på skolen samt individuelle skrivedage derhjemme.

Helle Bøgeskov og Jonas Kriegbaum Fonsholm; reading.

Næste Storylab-forløb:

25. februar - 12.april 2019

PRIS: kr. 10.000,-

Ønsker du yderligere oplysninger om Storylab og optagelseskriterier er du velkommen til at kontakte os på mail:
Skolen: info@kbhfilmogfotoskole.dk
Christoffer: christoffer@ornfelt.com
eller på tlf: 3325 0595  (hverdage 9 - 15:00)

OPTAGELSE:

For at fastholde Storylabs høje niveau har skolen indført en optagelsesprøve. Det er ikke et langt og opslidende prøveforløb, som stjæler deltagernes tid. Det er forhåbentligt optagelseskrav, der imødekommer det som den seriøst filmmanus-interesserede allerede har arbejdet med:

1. Du sender en korrekt formateret, dramatisk scene eller uddrag fra et manuskript, du har skrevet. Scenen eller uddraget skal indeholde minimum to karakterer og en konflikt. (3-6 sider)

2. Du skriver en begrundet ansøgning, der kort fortæller om din personlige motivation, lyst og ambitioner (max 1 side).

Send ansøgning pr mail senest fredag d. 8.2.2019

Ansøgning sendes pr mail til Christoffer@ornfelt.com, Cc: info@kbhfilmogfotoskole.dk

 

KBH FILM & FOTO SKOLE

Kbh Film & Fotoskole er engagerede elever der mener det alvorligt og arbejder hårdt. Skolen er professionelle lærere som har stærkt fokus på elevernes individuelle intentioner og potentialer. Sådan bidrager skolen til din personlige udvikling, som fotograf eller filmmenneske, eller noget andet som du får åbnet dine øjne for hos os. Skolen er ikke leverandør til hoffet, men er en af de vigtigste platforme i København for udvikling af nyt film og fotograftalent. Vores tidligere elever kommer i overvældende omfang ind på prestigefyldte kunstneriske og professionelle videreuddannelser, herhjemme og i udlandet.

KONTAKT

KBH Film & Fotoskole
Trekronergade 126 F, 1
2500 Valby

Mail kontor: info@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Film: film@kbhfilmogfotoskole.dk
Mail Foto: foto@kbhfilmogfotoskole.dk

Tel:  +45 33 25 05 95  - alle hverdage fra kl 9:00